Foreningen til Fremskaffelse af Boliger for Ældre og Enlige blev stiftet den 11. november 1954 af 5 landsorganisationer:

  • Danske Bankfunktionærers Landsforening
  • Dansk Samvirke
  • Dansk Sygeplejeråd
  • Den almindelige Danske Lægeforening
  • Gymnasieskolernes lærerforeniFormålet var at skaffe egnede boliger til medlemsorganisationernes medlemmer, eller, når boliger ikke blev beslaglagt af disse, til andre ældre og enlige. 

Med stiftelsen af Foreningen blev der skabt en ny boligtype, som specielt blev indrettet for ældre, og hvor der samtidig blev tilbudt beboerne kollektive faciliteter.

Den kollektive boligform viste sig velegnet for enlige og ældre, fordi den gav beboerne mulighed for at få en selvstændig, uafhængig og samtidig økonomisk og arbejdsmæssig overkommelig bolig. Her kunne man også bevare meget af den livsform, som man havde haft i sin større bolig, blandt andet ved at benytte fælles selskabslokaler, gæsteværelser, restaurant m.v. 

Mange ældre havde tillige en tilfredsstillelse ved ikke at behøve at bruge tid og kræfter på at lave mad, ligesom man havde en naturlig mulighed for at få kontakt med andre i samme aldersklasse. Det gav en betryggende fornemmelse at bo i en ejendom, hvor man efterhånden lærte mange af de øvrige beboere at kende.

Medlemskreds
I dag består medlemskredsen af:

  • DJØF
  • Dansk Agronomforening
  • Dansk Magisterforening
  • Dansk Sygeplejeråd
  • Danske Tandlægeforeningers Hjælpeforening
  • Danske Tandlægeforeningers Tryghedsordning
  • Dyrlægernes Understøttelsesforening
  • Foreningen Danes Worldwide
  • Gymnasieskolernes Lærerforening
  • Høreforeningen
  • Lægeforeningen
  • Nordea

Organisering
Foreningens øverste ledelse er et repræsentantskab med deltagere fra samtlige medlemsforeninger og -virksomheder. Repræsentantskabet mødes hvert 2. år, og vælger her Foreningens bestyrelse.

Efter seneste repræsentantskabsmøde, januar 2017 består bestyrelsen af:

  • Svend Ole Jørgensen (formand)(Nordea)
  • Irene Hesselberg (Dansk Sygeplejeråd)
  • Jørgen Kleener(Lægeforeningen)
  • Svend Stennicke (Høreforeningen)
  • Ole J. Svinth (Dansk Magisterforening)
  • Birte Skov Larsen (Agronomforeningen)
  • Jens Aage Hansen (Gymnasieskolernes Lærerforening)

Foreningen til Fremskaffelse af Boliger for Ældre og Enlige har over 50 års erfaring i at opføre og drive kollektivhuse og plejehjem. Alle husene er opført i tæt samspil med den respektive kommune som selvejende institutioner.

Husene
Foreningen udpeger bestyrelsesmedlemmer til - og driver i dag følgende huse:

  • Kollektivhuset Hareskovbo i Bagsværd
  • Kollektivhuset Margrethegården i Roskilde
  • Kollektivhuset Ryetbo i Værløse
  • Kollektivhuset Sandmarksbo i Køge
  • Kollektivhuset Skansedal i Hillerød
  • Plejehjemmet Adelaide i Gentofte
  • Plejehjemmet Birkebo i Helsingør
  • Plejehjemmet Hareskovbo i Bagsværd
  • Plejehjemmet Margrethe Hjemmet i Roskilde
  • Plejehjemmet Ryetbo i Furesø
  • Plejehjemmet Sophie Amalie Gården på Frederiksberg

Herudover er følgende huse tilknyttet Foreningen til Fremskaffelse af Boliger for Ældre og Enlige:

  • Kollektivhuset Sophie Amalie Gården på Frederiksberg
  • Kollektivhuset Aabenraa Kollektivhus i Aabenraa
  • Esbjerg Kollektivhus i Esbjerg
  • Randers Kollektivhus i Randers
  • Kollektivhuset Fredensborghusene i Fredensborg
  • Plejehjemmet Antvorskov i Slagelse


Foreningen til Fremskaffelse af Boliger for Ældre og Enlige
www.kollektivhus.dk